Karin Bjørn
PSYKOTERAPI, PERSONLIG UDVIKLING OG BALANCE
Metakognitiv terapi – MCT
Metakognitiv terapi (MCT) er en nyere psykologisk behandlingsmetode, som afhjælper psykiske lidelser som angst, stress og depression. Modsat den klassiske kognitive behandling, som arbejder med indholdet af menneskers tanker, så arbejder jeg som metakognitiv terapeut i samarbejde med dig på at få ledt opmærksomheden væk fra alle de mange tanker og bekymringer.
Er du ramt af angst, depression eller stress, så oplever du højst sandsynligt, at du bruger rigtigt meget tid på tanker og bekymringer, og forsøger at tænke dig ud af angsten, depressionen eller stressen. Forskningen viser, at det netop er al denne tid, mennesker der er ramt af angst, depression eller stress, bruger på at bearbejde tanker og indtryk, som gør dem syge.
Hvis du ender ud i al for meget tankespind, så er det, at du kan opleve angstanfald, eller at du kan blive så handlingslammet, at selv de små ting i hverdagen kan virke uoverkommelige.
Metoden, som er udviklet af Dr. Adrian Wells, tager fat i netop dette, og bygger på den tankegang, at det ikke er indholdet i dine tanker, der er vigtige at bearbejde. Tværtimod handler det, om at du får afledt dine tanker, så du ikke får overtænkt eller overanalyseret situationen, som er skyld i dine angstanfald eller handlingslammelse.
Udover angst, depression og stress, kan metakognitiv terapi f.eks. også afhjælpe:
- Social angst
- Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)
- Posttraumatisk Stress (PTSD),
- Alkoholmisbrug
- Spiseforstyrrelser
Som metakognitiv terapeut har jeg fokus på at finde en metode, der hjælper dig til at aflede dig fra at ende ud i tankemylder.
Din hjerne vil konstant producere tanker – det kan du ikke styre. Men du kan styre, hvor meget opmærksomhed du vil give disse tanker. Når du giver de negative tanker mindre opmærksomhed, så vil du også opleve, at dine angst-, depressions- og/eller stresssymptomer mindskes.
Når du har været igennem et metakognitivt terapiforløb, vil du opdage, at du har kontrollen over dine tanker. Det er ikke tankerne, der kontrollerer dig. Denne kontrol kan du bruge fremover til at tackle negative tanker, som vil komme ligegyldigt hvad.
For dét, du har lært, er, at DU bestemmer, hvad DU gerne vil beskæftige dit hoved med. Og det gælder i alle situationer.
Selv om metoden lyder simpel, så er det en proces at lære at tage kontrollen. Og det er individuelt, hvor lang tid, det tager. Men når først du har lært det, så vil du opleve – udover at slippe af med din angst, stress eller depression – at din hjerne bliver mere ”klar”, fordi den har fået ro til at være kreativ og ”sætte ting på plads”.
Psykoterapi
Psykoterapi er en effektiv behandlingsform, der hjælper dig gennem svære tider og med at forbedre din livskvalitet. Når livet er vanskeligt, kan hverdagen føles uoverskuelig og meningsløs. Selv de mindste ting kan opleves udmattende, og vejen ud på den anden side synes uendelig lang.
Gestaltterapi
Målet med gestaltterapi er at øge din indsigt i hvem du er, samt at skabe klarhed og bevidsthed om dine følelser, tanker, reaktioner, behov og handlinger. Du arbejder med at lære at acceptere livets vilkår, muligheder og begrænsninger. Du støttes til at opdage hvad der er værdifuldt for dig, vælge din livsretning og tage et personligt ansvar for dit liv og dine handlinger.
Kognitiv adfærdsterapi – KAT
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) udspringer fra en teori om at alt psykisk lidelse og mistrivsel bunder i nogle uhensigtsmæssige tanker. De uhensigtsmæssige tanker kaldes negative automatiske tanker, da deres indhold er negativt farvet, og fordi de opstår automatisk, ofte udenfor vores kontrol.
Metakognitiv terapi – MCT
Metakognitiv terapi (MCT) er en nyere psykologisk behandlingsmetode, som afhjælper psykiske lidelser som angst, stress og depression. Modsat den klassiske kognitive behandling, som arbejder med indholdet af menneskers tanker, så arbejder jeg som metakognitiv terapeut i samarbejde med dig på at få ledt opmærksomheden væk fra alle de mange tanker og bekymringer.
Acceptance and Commitment Therapy – ACT
ACT er en forkortelse for Acceptance and Commitment Therapy, og er en videreudvikling af Kognitiv adfærdsterapi. Det er en model og metode, som har vist sig effektiv i forhold til en lang række tilstande og problemer som f.eks. angst, depression, stress, smertebehandling, problemer med selvværd, mm.
Ring gerne
21 32 68 70
Adresse - Karin Bjørn
Stadion Allé 22, 3. th., 8000 Aarhus C
Åbningstider
Efter aftale
kontakt@karinbjorn.dk