Karin Bjørn
PSYKOTERAPI, PERSONLIG UDVIKLING OG BALANCE
DIT LIV – DIN VEJ – DIN BALANCE
Står du overfor et eksistentielt valg, har livet netop ramt dig med en ny udfordring eller ønsker du at ændre noget, så du bevæger dig hen imod et liv med større trivsel, balance og livsglæde?
Uanset hvilken situation du står i, vil jeg med glæde støtte og hjælpe dig på din vej.
Dine overvejelser kan være:
- Hvordan bliver jeg den balancerede leder, jeg gerne vil være?
- Hvorfor bøvler jeg så meget med mine relationer?
- Jeg er ny-diagnosticeret – hvad betyder det for mit liv, og hvordan opnår jeg balance og trivsel?
- Er det nu jeg skal blive forælder?
- Skal jeg vælge at slippe lederansvaret, og vende tilbage til min faglighed?
- Hvordan håndterer vi vores udfordringer i parforholdet?
Priser:
Individuel terapi 850 kr.
1 time/60 min. inkl. afrunding
Parterapi 1.350 kr.
1,5 time/90 min. inkl. afrunding
Ledercoaching 1.050 kr.
1 time/60 min. inkl. afrunding
E-mail: kontakt@karinbjorn.dk
Tlf: 21 32 68 70
Psykoterapi
Psykoterapi er en effektiv behandlingsform, der hjælper dig gennem svære tider og med at forbedre din livskvalitet. Når livet er vanskeligt, kan hverdagen føles uoverskuelig og meningsløs. Selv de mindste ting kan opleves udmattende, og vejen ud på den anden side synes uendelig lang.
Gestaltterapi
Målet med gestaltterapi er at øge din indsigt i hvem du er, samt at skabe klarhed og bevidsthed om dine følelser, tanker, reaktioner, behov og handlinger. Du arbejder med at lære at acceptere livets vilkår, muligheder og begrænsninger. Du støttes til at opdage hvad der er værdifuldt for dig, vælge din livsretning og tage et personligt ansvar for dit liv og dine handlinger.
Kognitiv adfærdsterapi – KAT
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) udspringer fra en teori om at alt psykisk lidelse og mistrivsel bunder i nogle uhensigtsmæssige tanker. De uhensigtsmæssige tanker kaldes negative automatiske tanker, da deres indhold er negativt farvet, og fordi de opstår automatisk, ofte udenfor vores kontrol.
Metakognitiv terapi – MCT
Metakognitiv terapi (MCT) er en nyere psykologisk behandlingsmetode, som afhjælper psykiske lidelser som angst, stress og depression. Modsat den klassiske kognitive behandling, som arbejder med indholdet af menneskers tanker, så arbejder jeg som metakognitiv terapeut i samarbejde med dig på at få ledt opmærksomheden væk fra alle de mange tanker og bekymringer.
Acceptance and Commitment Therapy – ACT
ACT er en forkortelse for Acceptance and Commitment Therapy, og er en videreudvikling af Kognitiv adfærdsterapi. Det er en model og metode, som har vist sig effektiv i forhold til en lang række tilstande og problemer som f.eks. angst, depression, stress, smertebehandling, problemer med selvværd, mm.
Ring gerne
21 32 68 70
Adresse - Karin Bjørn
Stadion Allé 22, 3. th., 8000 Aarhus C
Åbningstider
Efter aftale
kontakt@karinbjorn.dk